Nordjylland
Stutteri Canada
-
Vores heste11 Annoncer
Stutteri Canada er beliggende ved Guldbæk, ca 15 km syd for Aalborg. Stutteriet drives af Jørgen Røhr Jensen sammen med døtrene Kathrine Røhr Bengtsen og Louise Røhr Hønnecke. Kathrine og Louise bor pt på Sjælland hvor nogle stykker af Canada hestene også er opstaldet og rides. Gården har været i familiens eje siden 1966. Der er født over 100 heste på Stutteriet og der har været flere hingste og kårede hopper gennem årene. Vi har haft en hest repræsenteret ved VM (Shala fra Canada), to hopper har fået titlen som årets hoppe og Hekla fra Canada er blevet Eliteafkomskåret. Vi har importeret et par heste fra Island og disse har sammen med et par danske hopper lagt grundstammen til de mange Canada heste vi har idag. Under "Heste" kan man se de heste vi har på stutteriet pt, samt et udsnit af de heste vi har solgt. Vi har fokus på at avle heste med godt ridesind, 5 gode gangarter hvor tølten ligger lige for, og som er både flotte og har en god størrelse. Vi har nogle forskellige stammer - nogle som giver helt stabilt sind som er gode begynderheste og nogle som er sjove rideheste for den øvede rytter som er til skovture, stævner og kåring. Lidt historie - Hvor stammer “Canada” navnet fra? Mange studser lidt over navnet på gården - Canada. Tilbage i 1960erne var der en familie som ville immigrere til Canada. Alt var klar til turen men så ville familiens børn pludselig ikke med. Dette resulterede i at familien endte med at blive i Danmark, hvor de så i stedet købte gården som de valgte at navngive “Canada”. Således var de jo alligevel flyttet til “Canada” når de talte med venner og familie. Gården har lige siden heddet “Canada”.