Ungdoms weekend

Visninger
Henter visninger
Beskrivelse

Ny ungdoms weekend I weekenden d. 5-6 december holder vi på Lipo’s islændercenter en junior/ungdoms weekend. Weekenden vil bestå af undervisning på alle niveauer, longeringsarbejde, ringridning og en masse hygge! Undervisningen vil foregå i mindre hold i enten ridehus eller på udendørs bane, alt efter hvordan vejret bliver. Katarina, som der til dagligt underviser på Lipo’s islændercenter, vil stå for undervisningen. Der vil være undervisning både lørdag og søndag. Longeringsarbejdet vil blive udført af Viktoria. Her vil der blive lavet små hold, hvor der først vil blive vist og fortalt lidt teori. Herefter vil hver enkelt få lov at prøve at longere deres egen hest. Eftermiddagen og aftenen vil byde på hygge og rytteraktiviteter. Ankomst lørdag vil være kl. 9.30, og dagen slutter kl. 20.30 hvor børnene igen skal hentes. (Kommer man længere vejs fra, finder vi ud af en løsning med overnatning) Søndag vil ankomsttidspunktet være kl 9.30, og dagen slutter mellem kl. 15 og 16 alt afhængig af hvor mange som deltager på kurset. Har man ikke mulighed for at have egen hest med, er der mulighed for at låne en rideskolehest her på stedet. Man vil max skulle deles 2 om én hest. Har man egen hest med, vil der være en boks ledig til hver hest. Man skal selv medbringe strøelse og foder. Prisen for denne weekend er 800kr. inkluderet i prisen er 2x frokost og 1x aftensmad lørdag. Max 12 deltagere, og ved færre end 8 tilmeldte vil arrangementet blive aflyst (først til mølle princippet). Sidste tilmeldingsfrist er d. 20/11. Tilmelding foregår via mobil på 60132561 (Katarina) eller 81722891 (Viktoria). Tilmelding er først gældende når betaling er modtaget. Hvis der er nogle spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte os og høre mere. Minimumsalder for weekenden er 11 år. Vi glæder os til at se en masse unge mennesker. Katarina & Viktoria 😄

Kontaktoplysninger
Lipo's islændercenter
Præstemarken 1, Galten, 8464
Østjylland
60132561/81722891
Kontakt
Kort