isfaxi

Sokki fra omø

Super søde Sokki ❤️

5000 kr.

Sokki fra Ømo - smuk gentlemanhingst med god ridehesteafatamning og et væld af farvemuligheder.. Sokki er hingsten "alle kan ride". Han har gået i sporten, og er kåret med gode karakterer - men har også været med på adskillige fællesture og fungeret som lækker ridehest for forskellige ryttere. Han er mild af natur, en rigtig hyggehest, som virkelig værdsætter kontakten med mennesker, og kan, udover at gå med hopper selvfølgelig, også gå i flok med vallakker og fungere som "føl-onkel" i vintersæsonen. Sokki er efter Kristall fra Sagastadir (tot. 8,15) og moren er Hjördis fra Fet (tot. 7,81) - morfar er Kolskeggur fra Stærri-Bæ (tot. 8,01) Sokki selv er kåret med 8,49 for rideegenskaber - herunder 8,5 for tølt, langsom tølt, og form under rytter, 9 for vilje (med kommentaren "venlig") og hele 10 for skridt ! Han har 8 i alt det resterende. Hans bygning lander på 8,14 - med 8,5 for hals og proportioner, 8 for resten, med et enkelt 7,5 for hove. Sokki er palomino-blak-broget, så han kan altså give både blak-gen (rødblak, brunblak, sortblak/musegrå), broget-gen og creme-gen (palomino, moldott og glóbrunn/gyldensort) videre til sine afkom. Sokki bedækker som udgangspunkt i stod, hvor han er god ved både hopper og føl.

Region Nordjylland
Alder 17
FEIF DK2006101769
Højde 143