isfaxi

Lækker landsted perfekt til islandske heste

kr.

Lystejendom med ideelle muligheder for hestehold Nu kan I få landidyl, masser af plads og herlige rammer for heste, når I tager springet og flytter på landet øst for Lindeballe. Denne ejendom råder over 412 veldisponerede kvadratmeter foruden en indholdsrig udbygning samt et grundareal på knap 10 hektar. Beliggenheden er unik med en god infrastruktur hvor du i løbet af 30 min kan nå Vejle, Horsens, Herning og Kolding, mens Århus kun er en lille time væk og Billund lufthavn blot 15 min. Natur og friland åbenbarer sig ved ankomst på matriklen. Huset fremtræder med et idyllisk udtryk med rød facade og stråtag på dele af hovedhuset. Stråtaget er vurderet af Tækkefirma i maj 2021 og på nord, vest og østsiden er der minimum 30 år tilbage og sydsiden har 10 år. I 2014-2015 gennemgik ejendommen en ombygning og tilbygning således at beboelsen blev forenet med nabolængen. To store stuer præsenterer sig med gulve i bejdset fyrretræ, og en stemningsskabende pejs præger atmosfæren. I det resterende boligareal i stueplan møder I køkken-alrummet med trægulve af Merbau, rustikke bjælker samt et flot HTH-køkken. Der er tillige en brændeovn. I forlængelse er der yderligere en stue med franske døre til terrassen og haven, og så får I også glæde af et bryggers samt et badeværelse med smukt lysindfald og indbygget badekar. Førstesalen er allokeret til soveværelser, hvor et forældresoveværelse med walk-in-closet, to øvrige værelser og et brusebadeværelse står til rådighed. Endnu en førstesal befinder sig særskilt og består af en stue og et værelse. Dertil hører et fritliggende vinkelhus, der indeholder fem tidssvarende hestebokse (3x4 m), som opfylder lovgivningskravene. Her er ligeledes et sadelrum, et værksted og et viktualierum, og på overetagen breder sig en gæstelejlighed med to værelser, et badeværelse, et køkken-alrum og en hems – en lejlighed som kan indbringe en betragtelig indtjening ved udlejning, hvis man ønsker det (tæt på Givskud Zoo Zootopia, LEGOLAND, Lalandia mv. og dermed attraktiv for familieferier). Omkring ejendommen er solrige træterrasser, have og hestefolde, som er permanent udlagt til græs med arealtilskud for 8,05 hektar (2020: udbetalt 15.355,66 kr). Mulighed for at frasælge noget af de 9,74 HA og dermed nedbringe prisen (landbrugsjord handles til 150.000,-kr/HA). Derudover får I en drænet ridebane og et stykke med skov. Nærved er også fortrinlige ridestier og adgang til statsskov (Tykhøjet, Gødding Skov, samt ikke langt fra Frederikshåb Plantage). Muligheder for at lave en træningsbane rundt om foldene, samt anlæggelse af ovalbane, hvis man er til islandske heste. Velkommen til denne skønne ejendom. Rundtur og ikke mindst guidet tur på egen hest tilbydes gerne inden køb! https://danbolig.dk/bolig/vejle/7321/landejendom/067s2021096-067

Region Sjælland