Ari fra Druestrupvej
Stor, smuk 5-års vallak
5-års vallak. Sød, legesyg, tillidsfuld og nysgerrig og fuld af ungheste power. Har været redet korte ture i skoven fra maj til december sidste år ca 1-3 gange om ugen, mest i skridt, lidt trav og få gange korte sekvenser i galop. Redet barfodet eller med boots og bidløst. Har som sådan ikke lært noget grunddressur, men fået km i benene. Ari har altid været i hænder. Jeg var til stede ved hans fødsel og har altid været i hans liv. Var på unghestefold den sommer han blev 1 år. Kastreret som 10-måneders og kan gå med både hopper og vallakker. Bliver meget hurtigt for tyk af græs og har her gået i vandrefold og først påbegyndt indgræsning i august. Er vant til at spise af slowfeeder-net. Trives bedst på tør wrap eller hø. Han har altid været sød under rytter, men tilbyder gerne mere fart eller alternative ruter. Kommer til at kede sig, hvis man rider de samme 2-3 ruter i skoven hver gang. Ari er meget nem at side på i alle gangarter. Har sprunget over grøft i skoven (uden rytter) og elsker det. Han er næsten altid redet ud alene. Jeg har gået ture i skoven med ham fra før han blev fravænnet – altid kun ham og mig. Vil egne sig godt til person som vil ride alrid, trec eller andet med stor variation. Han elsker at lege på folden og vil trives bedst i en flok hvor der er mindst en legekammerat. Med undtagelse af unghestefolden, har han altid gået i mindre flokke på 2-4 heste. Ari er vant til katte og hunde, er meget nysgerrig og vil gerne hilse på dem, reagerer ikke på gøen. Ari er en stor dreng, sidst målt til 145 og vokser stadig – overbygget bagtil. Ved rette unghestekyndige hjem kan prisen forhandles.