Hilling fra Vikinghøj
Hoppe med god energi
Hilling er en udtryksfuld nysgerrig og frisk 4-gænger hoppe med over middel vilje. Hilling sælges pga. tidsmangel. Hun går rigtig fint i både skridt, trav og galop, men tölten kræver mere kontinuerlig træning end jeg har tid til. Hilling er hovedsageligt redet på tur alene og er en dejlig turmakker. Hun er vant til almindelig trafik, men kan blive utryg ved tung trafik så som lastbiler og hurtigt gående traktorer. Hilling har en pudsig ”børste” i pelsen under bugen. Den stammer fra et nødkejsersnit hun fik i 2022, hvor føllet havde lagt sig på tværs. Føllet stod ikke til at rede, men Hilling har ingen mén ud over den lidt underlige pels. Ifølge dyrlægen skulle der ikke være nogen større risiko end ellers ved at ifoles hende igen, hvis man skulle ønske det. Hilling henvender sig til den rutinerede rytter, som selv kan træne hende videre eller blot ønsker en dejlig skovturs hest til en meget fair pris. Hun er nem i omgang og passet med smed, tænder, ormekur og vaccinationer NB hun prøves på grusvej/tur