isfaxi

Hetja fra Klitbo

SKØNNESTE skovturshoppe eller perfekt junior/ungrytter konkurrencehest!

75000 kr.

Stutteri: Islandshestecentret Nr. Tolstrup/ V. Frederikke Stougård

Perfekt hest til konkurrencer eller skovturshest i absolut luksusklasse udbydes til salg! Hetja har sindet som alle leder efter - god, rolig og flink som dagen er lang. Hetja er godt uddannet. Hun er let for hjælperne - specielt helt let på tøjlen, smidig i hele kroppen, lydig og samarbejdsvillig - generelt bare virkelig dejlig at ride på! Hetja har et stort gangartspotentiale - hun er rummelig og flot i alle gangarter der i øvrigt er nemme at skifte imellem! Hun er 5-gænger og alle gangarter er lige gode, men specielt har hun en rigtig god tølt. Passen er utrænet, men ligger lige for hvis man ønsker at bruge den. Hun har en rigtig lækker trav med stort svæv. Fin galop, klart bedst på tur. Hun har en rigtig lækker skridt, hvor hun træder langt over og bruger sig godt igennem hele kroppen. Tølten er altid god, både i langsom og hurtigt tempo. Generelt er Hetja en hest som siger “ja tak” til alt hvad du byder hende. Hetja søger en rytter, som har lyst til at få en uddannet hest der kan det hele og samtidig udnytte hendes store potentiale i gangarterne. Hun sælges også til en rytter der vil bruge hendes gode uddannelse og gode gangarter til en LUKSUS skovturshest! Hetja har efterhånden prøvet en hel del, grunddressuren er fuldstændig i orden - hun har været med på fællesture, til undervisning osv., så hendes erfaring på livet er stort! Hun er hesten til en dejlig skovtur i tølt i alle tempi og så er hun også en hest der bare er klar til at tage med ud på konkurrencebanerne også. Hun har altid ørene fremme, en fantastisk personlighed og er generelt bare sød, positiv og høflig. Hun kommer på folden og hilser når hun ser en, super sød og kontaktsøgende. Her får man sig virkelig en bedste ven! Hetja har middel vilje - hun gør ikke mere end hun bliver bedt om. Hetja kan gå på tur både alene og i flok. Hun er passet med både smed, tandraspning, ormekur, vaccination osv. Står i trailer uden problemer. Hetja har derudover en super fin afstamning, hvilket gør hende til et oplagt avlsemne! Hun har allerede fået to rigtig fine føl, i 2017 og 2020. F: Þráinn frá Sigtúni (8,21 total) M: Ariel fra Bøgegården Hetja sælges og vises frem i på Islandshestecentret Nr. Tolstrup, Holstebro og sælges ved først til mølle. Skriv gerne (helst på sms) for mere information, eller for at komme og prøve en tur på hende.

Region Midtjylland
Alder 12
Køn Hoppe
FEIF DK2010200020
Gangart 5-gænger
blup 92
Højde 140