Silkisif fra Amhøj
Bombesikker veltrænet tur/familiehest
Silki er den sødeste, roligste og mest bombesikker hest man kan tænke sig. Vi købte hende for 1,5 år siden, med henblik på ifoling, men da hun viste sig, at være den mest behagelige hest muligt, så valgte vi i stedet at træne hende, - og det har vist sig, at hun har en superdejlig blød og stabil tølt, ikke den store trav, men stabil, - en dejlig blød galop. Skridt er rigtig god, hvor man ikke skal sidde og holde igen eller skubbe på. Vi har ikke trænet pas. Hun er en af de helt sjældne heste, med et sind, der gør, at man ikke skal være nervøs for at ride ud alene eller i flok. Hun har en vilje, som alle kan styre. D.v.s. at hun gør som der bliver bedt om og ikke mere. Springer man af hende, bliver hun stående, hvor man efterlader hende. En hest for hele familien- og bestemt også børn. Derforuden ser hun virkelig smuk ud, med sin smukke ensartede mellem brune farve, krydret med halvlang sort man og hale. Hun er rigtig nem at holde. Hun har ikke tendens til at blive mager eller fed ved korrekt fodring, og har aldrig haft en sygedag. Beskrivelsen af Silki er nøjagtig som hun er. Prisen er fast.