Løsdrift i Nationalpark Vadehavet nordvest for Esbjerg
Markerne er med mange læbælter, krat, skov og lignende så hestene altid både kan finde læ både mod vind, regn og sne, samt kølig skygge mod en til tider intensiv sol. Der er adgang rytterstue med opvarmet saddelrum og toilet, after-riding rekreative faciliteter, overdækket rum for beslagssmed, sygeboks, træningsbaner, klargøringsbomme mmm. Markerne grænser direkte op til ca. 25 km2 naturarealer ved Ho Bugt nordvest for Esbjerg. Ud over 10 km brede sandstrande, kan der rides i store gamle klitplantager, langs og igennem idylliske skovsøer, indlandsklitter, stejle skrænter osv. Hvis man bliver træt af al den natur, kan man også ride ad gamle markveje langt ind i det bagvedliggende ikke-intensive landbrugsland. Kort sagt man kan man hver dag finde 10-15 km nye ruter (i hvert fald de første par år). Flere forskellige størrelser professionelt hegnede marker (0.4 ha, 0,9 ha, 3 ha, 5ha og 3,5 ha) med naturgræs og masser af værdifulde urter. Markerne er forbundet med en bred vandrefold (ca. 1 km lang) med kildevæld i den ene ende og adgang til de enkelte marker i den modsatte ende. Markerne er registreret og drives økologisk med årlig kontrol af Fødevarestyrelsens dyrlæger. Hestene tilbringer hele dagen på vandrefolden hvor de tillige hver får en daglig spand med lidt St. Hippolyt alpemuesli, lucerne, diverse urter (lægestrengbælg, munkepeber m.fl.), Organomin U (organisk/biologisk bundne mineraler og vitaminer), kiselgur med vitaminer fra St. Hippolyt. Om aftenen lukkes hestene på en nøje tilpasset portion nyt græs, men ellers er græs og uteindholdet fuldt tilstrækkeligt til at sikre hesten hele året rundt. Hvis særligt kolde vintre eller misvækst af græsset (tørke) skulle forekomme får hestene adgang til stutteriets eget produceret hø i de koldeste måneder. Vægten af den enkelte hest måles hver uge for at sikre sig mod overvægt. Vi må ikke bruge bruge gift til bekæmpelse af indvoldsorm, hvorfor i stedet gives 4 gange om året en 5-dages kur med Verm-X, samt nøje holder øje med om der er parasitter i den enkelte hests gødningsklatter. På grund af den ofte kraftige vind fra Vadehavet er markerne ideelle for heste der er i risiko for udvikling af sommereksem.