isfaxi

Framherji fra Tøndborg

Enormt ukompliceret og smuk ridevallak, med store bevægelser!

69000 kr.

Stutteri: JB Islandske Heste

Framherji er et emne til den kræsne rytter, der ønsker sig en smuk hest med masser af gangartspotentiale, og et godt temperament. Han er usædvanligt cool, nysgerrig og tillidsfuld, og er altid positiv under træning. Han er lærenem og samarbejdsvillig, og er desuden altid den første der løber dig i møde på folden! Framherji er efter den fantastiske hingst Skinfaxi fra Lysholm som er kåret med intet mindre end 8.75 total, med bla. 9 for tølt og galop, samt 9.5 for pas, og vilje og sind. Alt tyder på at Framherji slægter sin far på, med både gangarter og sind - han bevæger sig med stort overskud, og viser en flot, taktren tølt i overgangene. Derudover er han godt sat sammen, har god overlinje, muskuløs ryg og bagpart, samt en meget velansat hals, som gør at han allerede ubesværet, bærer sig selv flot under rytter. Framherji kan rides i skridt, trav og galop, og er for nylig påbegyndt tølttræning, som falder ham meget naturligt. Han kan starte og stoppe for stemmen, og byder sig til under træningen. Skridten er med flot overtræd, galoppen er taktfast med stort opspring, og traven viser han med rigtig godt svæv og stræk. Han kan rides på tur med andre heste uden problemer, men er endnu ikke redet ud alene. Er desuden cool med trafik, hunde, katte, høns på ridebanen, råbende børn, ATV'er, og blafrende plastisk ;-) Er vant til at køre i trailer og at stå på boks. Står bomstille under opsadlning, og er generelt rigtig høflig og kærlig. Framherji har ingen sygdomshistorik, er passet med alt, og går pt. uden sko. Kan både gå i flok med hopper og vallakker. Sælges for ejer, udelukkende grundet tidsmangel. En kærlig dreng med fantastisk personlighed, der i fremtiden vil være en perfekt stævnemakker eller luksus- skovturshest!

Region Fyn
Alder 4
Køn Vallak
FEIF DK2018100329
Gangart 4½-gænger
blup 115