isfaxi

Tølt træning, smidiggørelse eller bare finpudsning

6200 kr.

Send din hest i træning ved Rikke Lønbro på Svalebækgård. Ønsker du hjælp til din hest, skal den lære en ny gangart eller skal I bare have finpudset div. små ting så står jeg klar til at hjælpe både dig og din hest. Vi laver en aftale som passer til dig og hest. F.eks. kan vi kombinere træning med undervisning undervejs. Ring og hør nærmere så finder vi en løsning. REDET OG ARBEJDET MED HESTE SIDEN 1998 Mit navn er Rikke og jeg har redet med heste i hele mit liv. Til daglig arbejder jeg på Højgaard Hestehospital og ved siden af driver jeg stutteri Svalebæk sammen med min mand Nikolai. Jeg startede virksomheden i 2016 hvor jeg begyndte at tage heste i træning og salg for kunder. Der forinden har jeg undervist 10 år på Uggerhalne Rideskole (nu kendt som "Helgstrand Academy") i Nordjylland i klassisk dressur og arbejdet med turridning og turrister på islandske heste i Løkken i 8 år under mit studie. Vi er bosiddende i Silkeborg i Midtjylland og bor på vores nybyggede Svalebækgård. Både Nikolai og jeg er oprindeligt fra Vendsyssel i Nordjylland. FØDT UD AF EN DRESSUR VERDEN De første mange år var det dressurheste, der stjal mit fokus og jeg har herigennem fået utrolig meget undervisning inden for den klassiske dressur. I 2009 skiftede jeg til at ride de islandske heste og har aldrig kigget tilbage efter de store varmblodsheste. Den islandske hest er fantastisk og har så utrolig meget at byde på. De mange år som dressurrytter vil jeg dog ikke være foruden. Det har stor betydning for den måde, jeg arbejder med hestene på i dag og er i mine øjne en kæmpe fordel.

Region Midtjylland