Stort 4 års vallak m. gode gangarter
Beskrivelse
Árvakur er en stor, velrejst 4-års vallak på 145 cm med masser af potentiale. Han har påbegyndt sin tilridning og viser allerede rigtig god tølt. Han har særdeles nemt ved tølt, som han vælger naturligt, og han viser en god takt og bæring og en lethed i gangarten. Galoppen er virkelig god med et flot spring, og traven er fin med godt svæv. Árvakur er en stor, velrejst hest, som stadig vokser. Han har desuden en smuk brunblak farve, der gør ham til en særdeles iøjnefaldende hest. Han er stadig ung og grøn, og indimellem kan han blive lidt forskrækket. En spændende mulighed for dig, der ønsker at forme din egen kommende ridehest og følge udviklingen af et ungt talent med lovende gangarter. Árvakur er efter Þráinn frá Sigtúni, der er kåret med 9 for tølt, galop og skridt samt 8,51 i samlet ridebedømmelse. Han er kendt for at avle heste med særdeles gode gangarter.