Din egen huskeliste

Gem og følg med

Opret en gratis konto, så dine gemte annoncer og stutterier følger med på tværs af mobil og computer.

Opret gratis konto Log ind

Heste til salg

❤️ En helt særlig turmakker søger sit næste kærlige hjem ❤️

59.000 kr.

Beskrivelse

Det er med rigtig tungt hjerte, at vi har besluttet at finde et nyt hjem til vores dejlige Einar fra Poppelhøj. Derfor er det også vigtigt for os, at han kommer det helt rigtige sted hen. Einar er født i marts 2019, måler 139 cm i stangmål og er en smuk rød islænder med lys man og hale samt en bred, flot blis. Han er efter Sjóli frá Dalbæ og har en rigtig fin afstamning. Einar er først og fremmest den skønneste turmakker. Han er en utrolig rar, rolig og stabil hest, der går støt fremad og giver sin rytter en dejlig tryghed. Han er fuldstændig cool på tur – også når han rides alene. Tung trafik, store landbrugsmaskiner og andre udfordringer tager han med ophøjet ro. Han siger ganske enkelt ikke en lyd. Han er hesten til dig, der elsker at nyde naturen fra hesteryg, tage på lange ture og ikke har behov for, at det hele skal gå stærkt. En hest, hvor man kan sænke skuldrene og bare nyde turen. Han vil især være et dejligt match til rytteren, der sætter pris på en rolig og forudsigelig makker. Hvorfor sælger vi ham? Det er ikke, fordi Einar ikke er en dejlig hest – tværtimod! Men hans nuværende rytter drømmer om mere fart, mere drive og flere udfordringer i ridningen, ikke mindst springning. Og det er bare ikke det, Einar er. Han er den rolige type, og vi synes, han fortjener en rytter, der elsker ham præcis for det, han kan tilbyde. Lidt om Einar: * Født marts 2019. * 139 cm i stangmål. * Efter Sjóli frá Dalbæ. * Rød med lys man og hale samt bred blis. * Rides trygt alene på tur. * Meget trafiksikker – også over for tung trafik og store maskiner. * Utrolig sød og nem i al håndtering. * Går uden sko. * Trives i løsdrift. * Har aldrig fejlet noget i de tre år, vi har haft ham. Einar har tidligere haft et mavesår, som blev behandlet inden vores køb af ham. Det opstod i forbindelse med et tidligere opstaldningssted, hvor han stod mange timer uden adgang til foder. Hos os har han gået i løsdrift med adgang til græs og fri adgang til wrap via slowfeeder, og vi har ikke oplevet problemer med det siden. Han er 4 gænger og tølten ligger lige for. Nogle gange tølter han kort på ture. Men vi er ikke dygtige nok til at gangsætte ham i tølt. Vi leder ikke bare efter en køber. Vi leder efter den helt rigtige person og familie til Einar. Han skal til et privat hjem med god erfaring med heste, hvor der er tid, omsorg og forståelse for hans behov. Han sælges ikke til rideskole eller udlejning. Vi ønsker en køber, der ser værdien i en rolig, stabil og tillidsfuld turmakker – og som vil glæde sig over ham, ligesom vi har gjort. Vi forbeholder os derfor retten til at vælge mellem interesserede købere. Skriv gerne lidt om dig selv, din hesteerfaring og de rammer, du kan tilbyde Einar. Vi fortæller meget gerne mere om vores dejlige dreng. ❤️

Tilbage til annoncer